Efter en nats søvn blev vi vækket ved nitiden af nogle gevaldige brøl fra nogle byggemaskiner nede foran hotellet. Jeg for op og sprang i noget tøj og gik i raske skridt op til receptionen hvor to af resortets medarbejder sad. ”The noise....still there”, sag de jeg og blev hurtigt mødt af et ”Yes, sir, you can get your money back”, hvorefter de bad mig om at skrive under og dermed checke ud. Jeg modtog, uden problemer, de penge vi havde betalt for de to følgende overnatninger. Vi gik ned og pakkede vores ting og gik op til den samme reception for at bestille en taxi. Vi havde på forhånd planlagt at tage til ’Samui Orchid Resort’ på den stik modsatte side af øen. Da vi ankommer spørger vi om de har flere af deres billige værelser (1500 baht – hvilket ikke er specielt billigt hernede) tilbage, hvilket de desværre måtte afkræfte. I stedet bliver vi tilbudt et lokale til 2500 baht (ca 400 kroner) med havudsigt og egen swimmingpool og mulighed for at overtage et billigere rum dagen efter. Efter at vi har fået det dyre fremvist står det klart, at det snupper vi. Det værelse vi bliver tilbudt ligger nemlig lige i strandkanten med udsigt til en postkort-agtig strand der mere eller mindre er indtaget af dragesurfere (kite boarding / kite surfing). Vores bygning er i to plan og vi har fået førstesalen og deler dermed en lille pool med vores underbo.



Udsigten fra det nye resort


Vi er begge helt oppe og kører over kontrasten til det forrige sted, for det er jo præcist sådan her ’vi forestillede os Koh Samui’. Humøret stiger, og vi beslutter os hurtigt for at smutte op til resortets største swimmingpool for at slappe af og blive kølet lidt ned. Inden da har vi hurtigt fået lidt at spise på en overdækket restaurant/café placeret tæt på poolen. Heri sad en gruppe på fire danskere på vores alder, men vi tog dog ikke mere kontakt end et smil da det gik op for os at vi snakkede samme sprog. Det fortryder jeg lidt i dag.

Klokken bliver lidt over seks om aftenen og vi sidder på vores værelse med planer om at tage over på den førnævnte restaurant for at spise aftensmad. Det viser sig dog at den lukker kl. 18 hver dag, hvorfor vi bliver henvist til en restaurant en lille kilometer derfra. Da vi kommer hjem igen, sidder vi igen på værelset og snakker om hvad vi skal lave de næste dage, og er generelt i godt humør. Jeg beslutter mig for at tage Mac’en frem og skrive på bloggen. Det går op for mig at der næsten ikke er mere batteri på, hvorfor jeg hurtigt finder strømforsyningen frem. Jeg skanner lokalet for stikkontakter og finder en ved siden af vores seng, bagved sengebordet. Da jeg rykker det ud får jeg dog et kæmpechok da der var et eller andet der bevægede sig bagved... Det kravler op ad væggen og det går op for mig at det er et firben. Jeg har, så vidt jeg ved, ikke det store imod dyr som disse, men i den givne situation var jeg ikke klar på sådan en lille fyr.... ja grin bare. :o)
Hvorfor har man i øvrigt valgt at kalde netop firbenet for et firben og ikke hesten eller hunden...?

Efter godt tyve minutters søgning efter krybet, smutter jeg over i receptionen for venligt at spørge om det er muligt at få et nyt rum. Jeg bliver taget imod af en ung fyr, der tilsyneladende har taget nattevagten. Jeg spørger: ”do you speak English?” Han svarer: ”little bit”. Dette skulle dog vise sig at være århundredes overdrivelse. Jeg er ret overbevist om at det eneste han rent faktisk kunne fremstamme på engelsk, var ’little bit’. Efter en halv times tegnsprog sidder vi på vores nye værelse i markant dårligere humør end tidligere på dagen. Et firben og en ung fyr der ikke forstod engelsk var altså nok til lige at vælte skuden endnu en gang. Her bliver tidligt mørkt (mellem 17 og 18) hvilket kan gøre aftnerne utroligt lange hvis man ikke ser lidt lyst på tingene...

Næste morgen går vi over i receptionen og bliver efter lidt tid vist over på vores nye værelse. 1000 baht billigere, men større og hyggeligere. Den private pool kan godt undværes. ;-)
Vi ligger det meste af dagen ved den store pool og får en del farve. Solen tager godt ved hernede, selvom der i øjeblikket er overskyet det meste af dagen. Der er dog stadig +30 grader.
Vi spiser på resortets restaurant, inden kl. 18, og går derefter op på værelset hvor den fantastiske film ’The Scorpion King’ (bemærk ironien) kører på den thailandske pendant til TV2 film. Efter at have set den til ende – og vist nok have sovet en times tid imens – tager jeg en bog frem (den engelske version af Angels & Demons (eneste version i rejseformat til rådighed i Århus)) og læser et par kapitler. Selvom bogen er utroligt medrivende, stopper jeg dog alligevel mig selv med den her irriterende jeg-vil-hjem-følelse som både Thilde og jeg har haft en tand for mange gange efterhånden. Efter en times snak om tingenes tilstand, hvor muligheden om at tage et fly tilbage til Danmark endnu engang bliver luftet, lægger vi os til at sove. Jeg prøver at overbevise mig om alle de positive ting der er ved de næste par måneders oplevelser.



Mig lige om lidt


Nu er det morgen (læs: sen formiddag) igen og humøret er igen i top. Jeg håber at I har det godt derhjemme og vil forsøge at tænke på jer når jeg om fem minutter hopper i et par badeshorts og lægger mig ned til poolen. ;o)

Tobias