Efter fem dages ophold på øen Koh Samui på den thailandske østkyst, er vi smuttet over til den tsunamiramte vestkyst og turistøen over dem alle, Phuket.

Vi lagde ud med at tage en færge fra Nathon på Koh Samui til fastlandet. Sejlturen var en af de bedre jeg har haft. Man fik nogle imponerende views af klipper på begge sider, hvoraf nogle af dem gik mange hundrede meter lodret ned i det turkisblå vand som omgiver de fleste af Thailands kyster.
Da vi gik i land stod der en bus parat (som der i øvrigt havde været med fra Samui) til at fragte os tværs over landet til Phuket. Passagererne var hovedsageligt turister som os, der alle havde betalt et beløb på 380 baht (65 kroner) for hele turen. Vi har flere gange betalt op til 300 baht for at blive fragtet under fem kilometer, så det er ikke svært at konkludere, at vi er blevet taget gevaldigt ved næsen hist og her. Men sådan er Thailand. Hvor der kan tjenes lidt ekstra, gør man det. Om det så er på intetanende turister.... ;)



Paa vej til Phuket. Vi bliver overhalet med 80-90 km/t af en mor og datter uden hjelm. Helt almindeligt hernede.


I Phuket Town, den største by på øen med ca. 70.000 indbyggere, gik vi sammen med et fransk og et australsk par for at splejse til turen til Patong. Vi regnede med at det var en mindre turistby med to parallelle hovedgader forbundet af ca. ti små. Vi havde tilsyneladende ikke læst godt nok på lektien i dette tilfælde. Da vi blev smidt af, viste det sig at byen var større end forventet. Markant større. Flere hoteller på +100 meter, et enkelt på over 200 og et trafikkaos på højde med Bangkok bevidnede en by der ikke var faldet i søvn efter tsunamien, snarere modsat.\



Den gade vi boede paa i Patong. Her var gang i den om aftenen.


Vi havde på dette tidspunkt endnu ikke bestilt noget sted at overnatte, klokken bevægede sig mod 19 og mørket var så småt faldet på. I ’lonely planet’-bøgerne havde vi set et hotel som vi, sikkert naive, forventede havde masser af plads. Hjemmefra havde vi hørt at Thailand for tiden er i høj kurs hos rejseselskaberne, men hvor slemt kunne det være...? Slemt, er svaret. Hotellet, nævnt i lonely planet, var fuldt booket ligesom et utal af andre. Alligevel fik vi ringet til et der heldigvis havde et enkelt ledigt, men kun for den nat. Der var fuldt booket op allerede dagen efter igen, fik vi at vide. Efter at vi havde mødt op og betalt for natten, gik vi en tur ned af gaden og fandt et tilsvarende sted og fik lovning på et værelse dagen efter, hvor jeg sidder nu. Vi har booket for en enkel dag og smutter i morgen videre til et, på papiret, mere roligt sted på øen – Kamala Beach – hvor vi har booket et værelse for to nætter på et lille resort uden pool, men ned til en, igen på papiret, lækker strand.



Her var tsunamien forbi. Vandet stod over palmerne paa billedet.


Dagen i dag er gået med en strøger, nogle timer ved stedets udmærkede pool og endnu en strøger her til aften. Patong er en spøjs by. Lonely Planet kalder den mini-Pataya, med god grund må man sige. Specielt efter mørkets frembrud viser den thailandske sexindustri sig for fulde sejl. De er der om dagen, de hvide mænd med deres thaipige, men om natten tager det totalt overhånd. Overalt ser man enten enkelte eller grupper af ældre mænd sidde i en bar, og snakke med ligeså mange thailandske kvinder med masser af makeup og ultrakorte nederdele der venter på at blive taget med. De fleste af mændene er engelske eller tyske, men hist og her klinger det velkendte engelske med rygende dansk accent. Det der overrasker mig mest er dog, at man ser mange unge mænd på under 30 der ligeledes render rundt med nogle kvinder de åbenlyst intet andet forhold har til, end spise billigt og hjem i seng...billigt. Jeg kender, så vidt jeg ved, ikke nogle der på samme måde ville synke til det niveau...Fænomenet impulskøb bruges måske i en lidt anden sammenhæng hernede, hvad ved jeg.



Patong beach.


Vi hilste i øvrigt på et ældre dansk ægtepar fra Nordjylland, der lå ved poolen og nød deres otium. De havde bestilt et treugers ophold på stedet, hvilket ville være lidt i overkanten for mit vedkommende. De fortalte om at de brugte deres pensionstid på at rejse rundt i verden. Det var sgu en imponerende liste af lande de havde besøgt. De blev dog ret misundelige da vi fortalte at vi rejste til Australien efter ”syng en grønsag” (Singapore). Vi følte os ret gamle da vi fortalte, at vi gerne vil til et roligere område på øen. De synes Patong er en dejlig by da der hele tiden sker noget. Det er trejde gang de er hernede. Nuvel der må gerne ”ske noget”, men konstante dyt efterfulgt af et ”taxi?” samt biler med monster højtalere med reklamer i og støjen fra go-go barerne er sgu lige i overkanten for mit vedkommende.



Der er masser af muligheder for seafood paa Phuket. Her nogle hummere.


Nå, jeg vil læse lidt videre i Engle & Dæmoner. Fantastisk bog i øvrigt. Fatter ikke hvorfor den ikke er blevet læst før. :)

Fra Phuket

Tobias

#update#

Er i Kamala nu. Det er skoent. Skriver om noget tid igen. Tempoet paa blog-skrivning bliver sat lidt ned. Haaber I overlever. :o)