Efter støjende Patong bestilte vi værelse på ”Benjamin Resort” for et par dage nogle kilometer længere op af kysten. Det viste sig dog at stedet (Kamala by og strand) var præcist de omgivelser vi har brug for, hvorfor vi har valgt at blive godt to uger. Vi har indtil nu boet syv forskellige steder, så vi havde brug for en base hvorfra vi f.eks. kan tage på ture rundt i øhavet mellem Phuket og fastlandet (eksempelvis Phi-Phi øerne).



Kamala Beach


Kamala er, som så mange andre thailandske byer, præget af turisme. Det skønne ved netop denne er dog, at her er en meget mere laid back atmosfære og et meget mere diskret natteliv end de andre steder vi har været. Stranden er helt fantastisk, hvilket jeg håber I kan fornemme på billederne. Den ligger i en bugt og er præget af hvidt sand og roligt vand. Når der er ebbe blotlægges nogle koraler dog hist og her, men det gør jo kun oplevelsen bedre. Bredden på stranden kan på få timer svinge med op til 25 meter pga. tidevandet. Det meste af stranden, foruden enderne, er, som de fleste sandstrande hernede i højsæsonen, dækket af liggestole og parasoller. Det koster typisk 50 baht (8 kroner) for en liggestol.



Et billede fra en spadsertur langs stranden ved solnedgang.


Hjemveen er så småt begyndt at aftage, hvilket er en væsentlig årsag til en mere afslappet og overskudspræget hverdag. Vi går meget mere ud og oplever området og er blevet meget mere tolerante overfor det kulturchok som en rookie-rejse til asien er. Størstedelen af den thailandske er venlige, smilende og utrolig hjælpsomme.

I mandags tog vi en tuktuk til Patong for at mødes med Pernille, Thildes kusine, som arbejder som guide på et luksushotel for Startour i udkanten af byen. Det var hygsomt at mødes med en hjemmefra og dele lidt af de tanker som man dagligt render rundt. Efter at have været ude og spise på en svensk-ejet restaurant og været på sightseeing i byen sluttede vi af på en is-bar. Her blev der serveret is til ”turistpriser”. En is kostede 250 baht, hvilket omregnet til danske priser er 40 kroner. Det er, set med danske øjne ikke slemt, men har man i baghovedet af lønnen for en almindelig thai ligger på mellem tre og fire tusinde baht, forstår man godt hvorfor der udelukkende var turister på kundelisten da vi var der. Det er generelt ret morsomt at se hvordan priserne svinger fra lav- til højsæson, fra restauranter i mindre byer til restauranter i turistbyerne. Vi snakker mange hundrede procent. Udbud/efterspørgselskurverne er med andre ord ret tydelige hernede... Hotellet hvor Pernille arbejder tager for et standard to-ugers ophold 70.000 kroner, og der er fuldt booket i hele højsæsonen. Tænker man på lønningerne til medarbejdere, vand, el og thailandske håndværkerlønninger og materialer til opførelsen er det ikke svært at regne ud, at der, bag facaden, er folk der skovler rigtig mange penge ind på solhungrende europæiske turister.



Tuktuk'en til Patong bliver betalt




Jubiii..en guitarforretning hvor sælgeren (ikke ham på billedet) var ivrig for at man spillede på hans varer. Den jeg spillede på kostede 300 kroner, men kunne ikke lige overskue at skulle slæbe rundt på den på resten af turen.




En skoforretning i Patong. De fleste sko kostede mellem 15 og 25 kroner. Butikkens dyreste kostede 50.




Den, indtil videre, største kopivare jeg har set.


Nå... da vi kom hjem fra Patong kunne Thilde ikke finde sin pung med alle hendes kreditkort, kørekort, sygesikring osv.... gider ikke lige skrive hele historien, da hun selv har skrevet den på hendes egen blog – thildebach.dk.
Kort fortalt.
- ting væk
- Ringer og lukker kort
- Ingen kontanter til en tai til Patong
- Hæveautomaten tættest på os i stykker
- Låner knallert af venlig dame til en automat længere væk
- Hæver penge
- Tager taxi til turist politiet i Patong for at melde tingene stjålet
- Turist politiet havde lukket
- Tager til Patong igen dagen efter
- Spørger på den dyre is-bar om de tilfældigvis havde fundet den
- Ja, de havde.

Vi har netop været ude og spise på restauranten med navnet ”H.C. Andersen”. Skandinavien har på det nærmeste indtaget Kamala, hvilket tydeligt kan ses i gade billedet, hvor flere butikker har skandinaviske flag i vinduet og skrædderne (som her er utallige af) kan enkelte fraser som ”god aften”, ”jakke, bukser?” osv.
Maden var, som sædvanlig, helt fantastisk. Jeg fik noget oksekød i noget karrysovs med ris (der er ris eller nudler med til alt). Selvom jeg stadig var småsulten, måtte jeg give op efter kun at have spist lidt over halvdelen. Deres ”hot” er lig ”uspiseligt” i Danmark. Men uhmmm det var godt.

I morgen, fredag, tager vi endnu engang til Patong for at spise med Pernille og se lidt på nattelivet. Planen er bl.a. at se et pingpong-show. Jeg tillader mig ikke at forklare begrebet nærmere.

Hov..lige en sjov anekdote på falderebet. Vi har anskaffet os et simkort så vi kan ringe fra mobilen. Det er faktisk noget billigere end fra diverse mønt og korttelefoner. Jeg ringede til min mor der netop var kommet hjem fra arbejde. Inden da havde jeg tilfældigvist tjekket nyhederne på DR’s hjemmeside og konstateret at prinsesse (som hun så snart ikke er mere) Alexandre skal giftes med foto-Martin. Samtalen gik som følger:
Tobias: ”Det er sgu da sjovt det med Alexandre, hva'?”
Mor: ”Hvilket noget”

Jeg troede det var mig der var langt væk..hæhæ.

Hygge hejsa.