Saturday, October 6, 2007, 05:06 PM
Efter længere tids inaktivitet på min blog, følte jeg det var på tide at åbne munden lidt igen - også selvom folk ikke læser hvad jeg skriver. :)Det synes efterhånden at have udviklet sig til en farce om hvorvidt den københavnske ungdom skal have et hus eller ej. Jeg begriber ikke hvorfor Københavns kommune ikke får sig snottet sammen og dedikerer et hus til dem der vil have det. Argumentet om at man skal yde før man skal nyde, er i denne sammenhæng et grotesk og barnligt argument imod hvad der i virkeligheden ligger til grund for ønsket om et ungdomshus. Brugerne har jo, går jeg ud fra, en privat bolig hvor de bor til dagligt og vil derfor ikke anvende et potentielt ungdomshus som bolig men et være- og samlingssted hvis primære funktion vil være at fremme kultur og kreativitet - begge essentielle begreber i udviklingen af et samfund og en virksomhed for den sags skyld. Der er en grund til at vi ikke kører i hestevogne mere.
Det tyder mere og mere på, at den eneste måde hvorpå unge som gamle kan få lov til at udvikle deres kreativitet, er hvis man har et satireprogram på DR2.
Og hvorfor bliver Ruth Evensens stunt ikke fordømt mere end som så af de københavnske politikere? Hun har jo på fornemmeste vis formået at blande politik og religion, og samtidig kvalt ethvert forsøg på diplomati og udvikling i sagen.
Det burde være muligt for københavns kommune at finde en af deres forladte bygninger som de, uden forbehold, kan overdrage til styregruppen bag ungdomshuset.




( 3 / 200 )
Back Next

Archives



